Ferie trods alle fordomme

Man behøver ikke at være ung for at bo på Jugendherberge i Tyskland. De tyske vandrerhjem har mange steder udviklet sig til de rene hoteller. Der er blot én væsentlig forskel: Prisen. DETMOLD. Det vækker halvdårlige minder hos mange, når man fortæller, man skal holde sommerferie på vandrerhjem. De fleste har et vandrerhjemsophold i erindringen om deres skoletid: Sovesale som på en kaserne, ordensregler a la "lyset skal være slukket klokken 22" og brusebade, der er optaget. Men sådan er det ikke mere - især ikke i Tyskland.Her har vandrerhjemmene nået en standard og en service, der mange steder ligger langt over et middelklassehotel. Og priserne? Ja - hvor kan man pr. familiemedlem ellers bo for 15-17 euro for halvpension med endog ganske udmærket mad efter buffetprincippet. Sovesalene er stort set fortid. I Rheinland-Pfalz og Saarland ligger vandrerhjemmene generelt en klasse over vandrerhjemmene i resten af Tyskland. Her findes såmænd dobbeltsenge på værelserne - endda med rene håndklæder på sengene hver dag. Det eneste, der forventes er, at man selv lægger sengetøjet på og i øvrigt rydder sit service op efter sig i spisesalen. Der er mange - især tyske familier - der har set fidusen i at overnatte på vandrerhjem i ferierne. Det er billigt, og man får maden serveret - det er trods alt især ferie for lillemor, der statistisk set stadig står for madlavningen de fleste gange i de tyske husholdninger. Mange af vandrerhjemmene i Tyskland er blevet så populære, at man ofte skal reservere plads op til et halvt år i forvejen, hvis man kommer som familie og ikke lige kan nøjes med den sidste plads, der tilfældigvis er til overs. Det første vandrerhjem Et af stederne er Burg Altena i Sauerland. Her ligger vandrerhjemmet i en ægte middelalderborg med tårne, borgmure og udsigt over de omkringliggende skove og floddalen i byen Altena. Det var her, at læreren og friluftsmanden Richard Schirrmann i 1909 indrettede vandrerhjem. Det skulle ikke kun lægge grunden til vandrerhjemsbevægelsen i resten af Tyskland, men i hele verden. Først drev Richard Schirrmann det lille vandrerhjem i en skole, men med sovesalene i den gamle borg fandt han i 1912 et sted, som dårligt kunne virke mere tiltrækkende på unge vandrefugle. Burg Altena er således ikke blot Tysklands, men verdens første vandrerhjem. Vandreture var på mode Vandrerbevægelsen var på mode i Tyskland i tiden mellem 1900 og frem til Anden Verdenskrig. I 1930erne blev idegrundlaget forvrænget af nazisterne, der beslaglagde flere af de tyske vandrerhjem til deres egne formål - blandt andet Burg Altena, hvor "Herbergsvater" Richard Schirrmann i 1935 blev sat under administration. Hitlers stedfortræder, Rudolf Hess, besøgte borgen under stor festivitas og brugte den også i propagandaøjemed. Inden da var vandrerhjemmene skudt op over hele Tyskland - eller Jugendherbergen som er den tyske betegnelse, fordi de til at begynde med udelukkende henvendte sig til unge mennesker. I 1911 fandtes der 11vandrerhjem i Tyskland, i 1921 1300 og i 1928 2200 vandrerhjem. Det var ikke blot de mange vandrerforeninger og ungdomskorps, der var grundlaget for vandrerhjemmene. I 1920 indførte de preussiske delstater en månedlig "skolevandredag" som pligt i grundskolerne. Massebevægelser Det var dengang sammenblandingen af fædrelandskærlighed, frisk luft og kraftanstrengelser stadig var en nogenlunde legitim blanding. Set med eftertidens briller kan man måske her se optakten til 1930ernes massebevægelser, men på mange måder dyrkede vandrebevægelsen de samme værdier, som spejderne gør i dag. Det var en tid, da mange børn sjældent vidste, hvad der lå uden for bygrænsen og i hvert fald aldrig kom på ferie med forældrene til strand eller skov. Ideen med vandrerhjemmene var ikke blot, at de skulle være billige overnatningssteder for unge mennesker. Da de skød op i resten af verden, og der blev grundlagt en international fælles organisation, dukkede ord som kulturel udveksling og mellemfolkelighed også op i idegrundlaget. Offentlig støtte Meget har ændret sig - selv i Bayern. Her holdt man indtil for to år siden fast på, at vandrerhjemmene i delstaten kun var åbne for rejsende over 27 år, hvis de kom som ledere for grupper med unge mennesker eller som forældre. I Bayern kommer unge og skoleklasser dog fortsat i første række, hvis der er kamp om pladserne. Det bayriske delstatsforbund (der ligesom de øvrige delstatsforbund sorterer under Deutsches Jugendherbergswerk) begrunder det med, at vandrerhjemmene ikke må være konkurrenter til pensioner og hoteller, der dives på almindelige markedsvilkår. Vandrerhjemmene får nemlig både direkte og indirekte støtte til investering og drift - ikke blot af private fonde, men også af kommuner og delstater. Bayern kan i øvrigt også byde på flere af Tysklands mest spændende vandrerhjem. Det er ikke unormalt, at de er indrettet i slotte og middelalderborge som i Burg Altena. I Nürnberg er vandrerhjemmet indrettet i den 700 år gamle kejserborg med udsigt over byen. Mange af de tyske vandrerhjem har en fremragende beliggenhed og er indrettet spændende steder. I Rostock sover man på et skib. I Cochem har man fra terrassen udsigt over Mosel. Og på Wangerooge i Ostfriesland i en del af øes vartegn, det store Westturm. Ti millioner overnatninger 550 vandrerhjem er der at vælge imellem i Tyskland - alle inddelt i fem kategorier alt efter kvalitet og med kategori fem som den bedste. Med ti millioner overnatninger på årsbasis er det tyske vandrerhjemsforbund suverænt det største. Forbundet har 1,7 millioner medlemmer - et medlemskab er nødvendigt for overhovedet at kunne komme ind på et vandrerhjem. Medlemskabet koster blot 12 euro for alle under 27 år, 20 euro for en hel familie og 20 euro for alle over 27 år. Til familier er der separate værelser med tre til seks senge, og man får egen nøgle eller magnetkort til værelset. Tidligere var det meget almindeligt, at man selv skulle medbringe sengebetræk. Da mange blæste på reglerne og hoppede direkte under dynerne eller sov i egne (halvbeskidte) soveposer, går flere og flere vandrerhjem over til selv at levere betræk som en del af prisen. Generelt er renligheden på vandrerhjemmene høj Der er visse standarder, som Deutsches Jugendherbergswerk udstikker, og som de enkelte vandrerhjem skal leve op til. Er der lige lovlig meget støv under sengene til allergikeren, eller har toiletterne ikke haft besøg af en rengøringsdame i længere tid, ja så er der på vandrerhjemmene et kort, hvor man kan aflevere sin kritik. Kort sagt: Man behøver ikke at være ung for at bo på Jugendherberge.